E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:48

Husk den åndelig føde!

Matt 4,4

Men han svarede: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.' "

5Mos 8,3

Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund.

Sl 34,9

Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.  

Åb 1,3

Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.

Luk 11,28

Men han svarede: "Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!"

Åb 22,7

'Ja, jeg kommer snart.' Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog."

Matt 25,8

Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud.

Åb 3,16-17

v16 Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.
v17 Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig,

Kol 2,8

Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.

Matt 15,9

forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud."

Ordsp 1,29-30

v29 fordi de hadede kundskab og ikke valgte at frygte Herren.
v30 De ville ikke vide af mit råd, de forkastede al min retledning.

Am 8,11-12

v11 Der skal komme dage, siger Gud Herren, da jeg sender hunger over landet, ikke hunger efter brød eller tørst efter vand, men efter at høre Herrens ord.
v12 De skal flakke om fra hav til hav, og fra nord til øst skal de strejfe rundt og søge efter Herrens ord, men de finder det ikke.

Åb 16,15

- "Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam." - 

"dagens by 25-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Brønderslev

Brønderslev - Vandtårnet.JPGBrønderslev (tidligere Vester Brønderslev) er en stationsby i Vendsyssel med 12.046 indbyggere og hermed største by i Brønderslev Kommune, der hører under Region Nordjylland, foruden at den er Vendsyssels fjerdestørste by. Bykonkurrencen Årets By blev vundet af Brønderslev i 1978 med begrundelsen, at den var en "god by for borgerne".

I århundreder var den blot en landsby, men i 1832 begyndte den at vokse som følge af, at en ny landevej mellem Hjørring og Aalborg gik forbi stedet. Da jernbanen mellem Frederikshavn og Aalborg åbnede i 1871, fik Brønderslev egen station, og udviklingen begyndte for alvor at tage fart i byen med skabelsen af et jernstøberi, bryggeri (1875), mejeri, apotek, sygehus (1896), metalvarefabrikker, teglværk (1883), slagteri (1911) og en stor skole. Også "Brønderslev Kreaturmarked" fra 1843, der i dag går under navnet Store Brønderslev Marked trak efterhånden mange nye indbyggere til byen. Først i 1921 blev Brønderslev købstad, og den er hermed landets næstyngste efter Skjern. Siden udviklede den sig til en vigtig handels- og industriby i området. I 1970'erne åbnedes Brønderslev Gymnasium og HF-kursus, der tiltrækker elever fra et stort opland øst og vest for Brønderslev.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Uudsigelige sukke er den slags dybe bønner, som Gud ikke kan modstå.
C. H. Spurgeon